Jobrettet uddannelse

Jobrettet uddannelse


Uddannelse og opkvalificering skaber vejen til arbejde

Er du ledig, og har du ikke brugt din ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, så er SOSU Syd's 6 ugers jobrettet uddannelse måske noget for dig. Det er gratis for dig at deltage. Du modtager dagpenge, når du deltager i jobrettet uddannelse.

Er du under 25 år, skal uddannelsen være afsluttet, inden du når 6 måneders sammenlagt ledighed.
Er du fyldt 25 år, skal uddannelsen være afsluttet, inden du når 9 måneders sammenlagt ledighed.
Det er din a-kasse, du skal henvende dig til for godkendelse af deltagelse på jobrettet uddannelse.

Vi tilbyder følgende forløb

Medarbejdere på Social- og Sundhedsområdet

Medarbejdere på det pædagogiske område

sosuarbejde foto 0318

pædagogiske 0418

Forløbet henvender sig til medarbejdere, der både ønsker at blive introduceret til og som har erfaring med sosu-arbejdet. Den jobrettede uddannelse retter sig både mod sundhedsområdet og socialområdet. Derved tilbydes en grundlæggende indsigt i sosu-arbejdet, som der gradvist bygges videre på med en styrkelse af kompetencerne på udvalgte områder inden for socialområdet.

Læs mere her

Forløbet henvender sig til medarbejdere, der både ønsker at blive introduceret til og som har erfaring med det pædagogiske område. Den jobrettede uddannelse retter sig både mod normalområdet og specialområdet. Derved tilbydes en grundlæggende indsigt i pædagogisk arbejde, som der gradvist bygges videre på med en samling af specialpædagogiske metoder og redskaber, knyttet til ny faglig viden inden for det specialpædagogiske arbejde.

Læs mere her

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen er tilrettelagt, så flere uddannelser forløber samtidig, for at øge fleksibiliteten for optag, samt hjælpe med større kendskab til arbejdet med digitale værktøjer.

Kurset gennemføres med selvinstruerende materiale, hvilket betyder at der er en underviser til stede i lokalet, men at undervisningen primært gennemføres ved hjælp af en computer, som bliver stillet til rådighed på skolen. Det kræver ingen IT færdigheder at deltage på kurserne.

Kursusmaterialet består b.la. af oplæg fra kursusteamets undervisere indtalt på Power Points, via film, individuelle opgaver og gruppearbejder. Ved nogle uddannelser er der indlagt dage med praktisk undervisning sammen med en underviser (f.eks. ved undervisning i sengestuer, i snoezelrum eller i værkstederne).

Det bliver et spændende forløb, så du kan roligt glæde dig – det gør underviserne i hvert fald. De vil sørge for, at få jeg godt igennem hele forløbet.

Der tages forbehold for ændringer.

 

Webdesign byro aabenraa