Udd livskvalitet

Antimobbestrategi


FORMÅL


HVAD VIL VI MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI?

Vi vil forebygge og behandle mobning og vise, at vi på vores skole ikke vil acceptere mobning.
Vi vil indføre sanktioner, så mobbere i sidste instans kan bortvises fra skolen, hvis de ikke har efterlevet antimobbestrategien. 

BEGREBER


Hvad forstår vi ved trivsel?
Plads til alle.
Ret til forskellighed i udseende og meninger.
Rare omgivelser, et godt undervisningsmiljø og indeklima.
Alle kan gå glade til skole!

Hvad forstår vi ved mobning?
Når kommentarer fra lærere eller elever bliver personlige på en negativ måde. Når en elev bliver ignoreret, frosset ud af et fagligt fællesskab eller generelt holdt ude. Når den enkeltes grænser bliver overskredet og ikke respekteres trods tilkendegivelser fra den forurettede.

Hvad forstår vi ved konflikter?
God konflikt: Uenighed på et fagligt eller personligt plan, hvor begge parter enes i venlighed om, at man kan se noget forskelligt i samme sag, og respekterer modpartens synspunkt, selvom man ikke er enig.
Dårlig konflikt: Uenighed på et fagligt eller personligt plan, som udvikler sig i en uvenlig tone og evt. med personlige bemærkninger, som kan virke sårende, og der er en generel mangel på respekt.


FOREBYGGELSE


Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Årligt undersøges trivslen hos skolens elever (ETU)
Der laves "klasseregler" for god opførsel på alle grundforløb og andre hold, hvis det er nødvendigt
Antimobbestrategien lægges på skolens hjemmeside.
I skolens ordensregler henvises endvidere til strategien.

Hvad er elevernes rolle?
Elever skal reagere på egne eller elevkammeraters vegne, hvis de mistrives. Dette ved at inddrage kontaktlæreren eller en anden lærer.
 
Inddrager vi forældrene – og i givet fald hvordan?
Forældre vil blive orienteret, hvis elever er under 18 år.


INDGRIBEN


Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever?
1. Hvis mobning foregår, kan enten den mobbede selv eller klassekammerater rette henvendelse til kontaktlæreren eller til en af skolens ledere. Der holdes en samtale med de involverede parter, hvor situationen afklares og der laves aftale om opfølgning.
2. Gentages mobningen skal mobberen/ne til samtale med en repræsentant fra skolens ledelse
3. Ved tredje klage over mobning foretaget af den/de samme kan en eventuel bortvisning komme på tale 


LEDELSENS ROLLE


Hvad gør skolen for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Det forventes at være en lærerkvalifikation at sikre et godt læringsmiljø. Hvis en elev eller en lærer gør opmærksom på mobbeproblemer, er skolens ledelse forpligtet til at deltage i løsning af konflikten og beslutte, hvilke konsekvenser der evt. skal iværksættes. 


OPFØLGNING


Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?
Der laves årligt en elevtrivselsundersøgelse, hvor mobning er et område, der undersøges og som skolen er ansvarlig for at reagere på, hvis resultatet viser sig at være markant eller stigende

Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?
Initiativet til antimobbestrategien er taget af elevrådet, og såvel skole som elevråd vil løbende følge udviklingen af mobning på skolen. 
Mere i denne kategori: « Job hos SOSU Syd
Webdesign byro aabenraa