Dansk D som fjernundervisning

Dansk D som fjernundervisning


Har du fået merit for dine faglige og erhvervsfaglige kompetencer, men mangler dansk på D-niveau, så har du nu muligheden for at kvalificere dig og blive klar til uddannelsesstart på SOSU-uddannelserne.
 
Vi tilbyder dansk på D-niveau, hvilket svarer til forløbet på et grundforløb. Faget vil strække sig over 2 uger som fuldtidsundervisning. Vi tilbyder faget som fjernundervisning - det vil sige, at du ikke skal møde fysisk op til undervisning – det kan klares hjemmefra via din computer. Det vil være muligt undervejs at mødes med din underviser online hjemmefra via din computer. Der er afleveringsopgaver undervejs i forløbet.
 
Faget afsluttes med en eksamen. Hertil er der fremmøde på SOSU Syd eller anden SOSU-skole i Danmark, hvis antallet af deltagere hertil er højt nok. Dette aftales ved tilmelding.

  • fjern dansk 001
  • fjern dansk 002
  • fjern 001
Praktisk information

Varighed 2 uger som fuldtidsundervisning
Deltagerpris 3.181 kr.
Kursussted Fjernundervisning med fremmøde ved eksamen
Kontaktperson Kursussekretæren
Telefonnr. 73 43 33 00
E-mail

kurser@sosu-syd.dk

Datoer

Faget starter ca. to gange pr. måned, og der tilbydes eksamen én gang pr. måned. Ved forløbets start aftales dato for eksamen.

  Mulig start Mulig eksamen
Januar 09. + 23. 27.
Februar 06. + 20. 24.
Marts 06. + 20. 31.
April 03. + 24. 28.
Maj 08. + 29. -
Juni 06. 02. + 23
Tilmelding

Tilmelding sker ved telefonisk kontakt til kursusafdelingen på SOSU Syd.

Økonomi

Der er et deltagergebyr på 3.181kr.
Deltagergebyret kan tilbagebetales når forløbet er bestået og du er klar til at blive optaget på hovedforløbet.

Hvis du er ledig skal du henvende dig til dit jobcenter for en aftale.
Der kan ikke søges VEU-godtgørelse til forløbet.

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod personer der ønsker optagelse på SOSU-uddannelserne.

Formål

Formålet med danskfaget i erhvervsuddannelserne er at styrke elevens forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab.
Faget udvikler elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleven bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt, dvs. når ord, billeder, film, animation, lyd og andre midler til kommunikation støtter hinanden i en tekst. Faget bidrager til, at eleven med forståelse kan lytte, læse og deltage i samtale ud fra forskellige tekster og teksttyper om erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.

Indhold
Undervisningen retter sig mod elevens faglige uddannelse med udgangspunkt i danskfagets fire overordnede kompetencer: kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
 
I kommunikation og læsning arbejdes bl.a. med kommunikationsanalyse, multimodal kommunikation og repræsentationsformer, argumentation, læse- og kommunikationsstrategier i forhold til læste, sete og hørte tekster og sprogiagttagelse, herunder grammatik, sprogbrug og sproglige normer.
 
I fortolkning og tekstarbejde arbejdes bl.a. med grundlæggende danskfaglige metoder og modeller til iagttagelse, analyse, fortolkning, og vurdering. Dansksprogede tekster, heriblandt fiktion, faktion og nonfiktion, og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, hvor tekster fra nyere tid prioriteres.
 
I fremstilling arbejdes bl.a. med skriftlig fremstilling, herunder eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt. Sprogrigtighed, grammatik og retstavning. Mundtlig fremstilling, herunder anvendelse af talesproget på en hensigtsmæssig måde, fx gennem lytning og forståelse og sammenhæng mellem fagets skriftlige og mundtlige dimension.
Senest ændret torsdag, 23 februar 2017 12:16
Webdesign byro aabenraa