SOSU hjaelper

Praktiske oplysninger

Vi har samlet en række praktiske oplysninger, som især kan hjælpe dig, hvis du skal starte som ny elev på SOSU uddannelsen.

Bøger

Du skal selv finde og betale dine bøger, og du kan få lektier for i bøgerne allerede i den første uge af uddannelsen. Derfor kan du med fordel finde bøgerne allerede før du begynder på skolen

Litteraturlisten til trin 1 finder du her.
Litteraturlisten til trin 2 gældende til og med januar 2016 optaget  finder du her
Litteraturlisten til trin 2 gældende fra marts 2016 optaget  finder du her.

SOSU UDDANNELSER FRA JANUAR 2017
Litteraturlisten til SOSU hjælper finder du her
Litteraturlisten til SOSU assistent finder du her
L
itteraturlisten til SOSU assistent gældende fra august 2017 finder du her

Løn

Du modtager løn, og du kan derfor ikke søge S.U. Hvis du er over 18 år får du i de første 12 måneder af uddannelsen ca. 10.000 kr. om måneden før Skat, og i de sidste måneder af uddannelsen får du ca. 11.000 kr. om måneden før Skat. Hvis du er under 18 år, får du en lavere løn. Hvis du er over 25 år kan du måske få voksenelevløn under praktikforløbet. Læs mere om voksenelevløn her på fagforbundet FOAs hjemmeside - for at få voksenelevløn skal du kontakte din arbejdsgiver.

Arbejdsgiver

Både i skoleforløbene og i praktikforløbene er du ansat som elev hos en arbejdsgiver, som regel en kommune. Din arbejdsgiver udbetaler din løn, og du gennemfører praktikforløbet hos din arbejdsgiver. Du skal kontakte din arbejdsgiver, hvis du har spørgsmål om for eksempel voksenelevløn og transportstøtte under praktikforløbet.

Transport

Du får ikke S.U., og du kan derfor ikke få rabat på offentlig transport via www.ungdomskort.dk. Du skal i stedet selv betale for transporten til både skolen og praktikstedet. Du kan måske indtaste et kørselsfradrag i din årsopgørelse fra Skat - læs mere her. Bemærk at du skal bruge NemID for at indtaste ændringer i din årsopgørelse fra Skat. Du kan bestille et NemID her.

Digital post

Flere og flere breve bliver ikke længere sendt til din postadresse, men til en elektronisk postadresse ved navn e-boks. Hvis du ikke opretter en e-boks, kan du derfor gå glip af vigtige oplysninger. Du kan oprette en e-boks her. Bemærk at du skal bruge NemID for at oprette en e-boks - bestilt det her.

Word, Excel og PowerPoint

Når du starter som elev hos os, får du udleveret Word, Excel og PowerPoint gratis. Du behøver derfor ikke købe programmerne selv.

Senest ændret fredag, 19 maj 2017 09:34
Webdesign byro aabenraa