overskrift kursus

SOSU Syd afholder regionsmesterskab i SOSU Skills

Kom til regionsmesterskaber i SOSU Skills lige her på SOSU Syd den 3. oktober

Hvert år konkurrerer elever fra erhvervsskolerne i Danmark om at finde de nye danmarksmestre inden for skolernes mange fagområder. SOSU-skolerne stiller op til DM i SOSU Skills. Men før vi når dertil, skal der afholdes regionale mesterskaber. Her i region Syd konkurrerer elever fra SOSU Fyn, SOSU Esbjerg, SOSU Syd og SOSU Fredericia, Vejle og Horsens, og i år foregår det her på SOSU Syd.

Find eventet på Facebook ved at klikke her.

På scenen dyster eleverne i hold af to, og skuespillere optræder som borgere og patienter. Eleverne har på forhånd fået en case med beskrivelse af patienternes og borgernes diagnoser og af lokationen (et sygehus, et plejecenter eller lignende). På selve dagen får de så en konkret opgave, de skal løse.

Et begrænset antal elever vil kunne sidde med som tilskuere i salen. Forhør dig hos din underviser, om du har mulighed for at deltage.

Øvrige interesserede kan følge konkurrencen live på skærme rundt omkring i huset. Du kan også følge konkurrencen via live streaming på SOSU Syds Facebook-side. 

SOSU Syd skal udbyde AMU til sygehusvæsenet

Inkontinens, sårpleje og injektion af medicin. Det er bare nogle af de uddannelser, du måske fremover vil kunne finde i SOSU Syds kursuskatalog, hvis du som medarbejder i sygehusvæsenet søger opkvalificering her hos os. Skolen er nemlig blevet godkendt til at udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser indenfor sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet.

Undervisningsministeriet har godkendt SOSU Syd som udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser inden for vores nuværende godkendte jobområder: ældrepleje, psykiatri og handicap samt pædagogisk arbejde. Det betyder, at vi fortsat kan udbyde de samme korte- eller længerevarende efteruddannelser som hidtil til medarbejdere inden for disse jobområder. Men denne gang har SOSU Syd også fået godkendt udbud af et bredt efteruddannelsestilbud til ansatte inden for sygehusvæsenet, svarende til ca. 100 korte- og længerevarende uddannelsesmuligheder.

Den samlede liste over de nye uddannelser kan ses her:
https://www.epos-amu.dk/Uddannelser/FKBer/Sundheds-og-sygeplejeopgaver-i-sygehusvaesenet

Ud fra de mange efteruddannelsesmuligheder skolen tilbyder, kan den enkelte virksomhed også selv  sammensætte et efteruddannelsesforløb målrettet egne medarbejdere. Kontakt os for at høre mere, og vi vil gøre alt hvad, hvad vi kan, for at indfri jeres behov.

Efteruddannelseschef Tina Hertz Skafte siger:

-Vi glæder os over, at vi i fremtiden har endnu større muligheder for at matche de behov for efteruddannelse, som medarbejderne har, og vi glæder os til i højere grad også at appellere til medarbejdere i sygehusvæsenet.

Læs mere om muligheder for efteruddannelse på KURSUS-afdelingens hjemmeside her.

 

Jobopslag: Sundhedsfaglige undervisere

 

Har du en sundhedsfaglig uddannelse med både humanistisk og naturvidenskabeligt flair samt gerne minimum 5 års erhvervserfaring inden for din sundhedsfaglige profession?

Er du i gang med eller har afsluttet en pædagogisk diplomuddannelse, og brænder du for at undervise?

Så har vi stillingen til dig med hovedsagelig undervisning på Grundforløbet.

Der er ansøgningsfrist den 23. september 2019 kl. 8.00. 

Klik her for at se hele stillingsopslaget.

 

Jobopslag: Demensunderviser

Er du kundeorienteret og udviklingsorienteret, og kan du arbejde med høj kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen, hvor du gør brug af de fordele der ligger på digitaliseringsområdet?

SÅ er det måske dig der skal søge jobbet som underviser på demensområdet.

Social og Sundhedsskolen Syd søger en struktureret, imødekommende og serviceminded underviser til vores kursusafdeling.
Opgaveløsningen skal leve op til de formelle krav, der stilles i lovgivningen og af revisionen. Arbejdsopgaverne kan være ujævnt
fordelt på året, hvorfor fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid kan forekomme.
Du må forvente, at en del af kursusaktiviteterne skal varetages eksternt ude ved kunderne.

Der er ansøgningsfrist den 23. september 2019 kl. 8.00.

 

Se hele stillingsopslaget ved at klikke her.

Abonnér på dette RSS feed
Webdesign byro aabenraa